Rune Klan

Rune Klan

Kan bookes til: Trylleshows, Comedy, Foredrag (TABU), Konferencierjobs.

En af Danmarks bedste komikere og en af verdens bedste tryllekunstnere i én og samme person. Glem alt om den klassiske tryllekunstner med stav og høj hat, når Rune Klan går på! Han mestrer et utal af facetter. Et stensikkert kort til alle slags arrangementer - gså de mere alvorlige af slagsen.

Om Rune Klan

Rune Klan har altid haft noget på hjerte, men han har ikke altid vidst, hvad han ville bruge sin stemme til. Som 11-årig stod han for første gang på en scene, og siden da er han udkommet og har underholdt - uden nødvendigvis at forholde sig dybere til sit virke. Med alderen har det ændret sig. Rune Klan er blevet voksen, ægtemand og far, og denne nye modenhed banede vejen for den anmelderroste forestilling Barnløs (2017), som han fulgte op med Håbefuld (2020) og Tvivl (2022). Han gør en dyd ud af sin scenekunst, for det er blevet en lige så vigtig del af hans forestillinger som både tryl og komik. For ham er det vigtigste ikke, at publikum husker, hvad han siger - men at de husker, hvordan han får dem til at føle.

Med den populære programserie 'TABU med Rune Klan' på TV2 (2022) slog den alsidige entertainer sig for alvor også fast som seriøs entertainer og empatisk vært.

Han kommer fra et hjem med en stærk kulturel ballast, hvor han som enebarn rejste jorden rundt med sine forældre og lærte at begå sig og kommunikere på tværs af sprog fra en ganske ung alder. Som voksen rummer han en stor folkelighed, men hans opvækst har givet ham en forkærlighed for dyder som ordentlighed og respekt. Derfor holder han sig fra smagsdommeri - også når han optræder, hvor publikum til gengæld får et ærligt og åbent indblik i Runes eget liv.

Selvom Rune konstant udvikler og udforsker rammerne for sine optrædener, er trylleri hans metier. Det var hans vej, og det er fortsat hans eksistensberettigelse på scenen. Alt det andet er bonus.

Rune Klan