Kan bookes til: Stand-Up Shows, Idéudvikling, Moderator, Konferencier.
Anders Nielsen er alsidig herre: Komiker, podcast-vært, TV-tømrer og, ikke mindst, STOLT HÅNDVÆRKER. Han debuterede som standup-komiker i 2012 og har blandt andet været i finalen ved DM i stand-up ad to omgange. Han er uddannet tømrer og har mere end 12 års erfaring som håndværker, inden han i 2019 blev fuldtids-vittigheds-snedker. Han er særligt et populært og stensikkert valg til arrangementer med en erhvervs- og håndværksmæssige relationer - netop på grund af sin baggrund.
I 2022 lavede han sit første onemanshow ”Svendeprøven”, der udsolgte Bremen Teater 2 gange - hvoraf det første show blev udsolgt på kun 6 dage. Hvad der kun skulle have været et enkelt show, endte med 5 shows på landsplan.
Anders har medvirket i en række Tv-programmer herunder ”Mesterskaberne” på DR1 og ”Til Salg i 100 år” på TV2. Derudover arbejder han som kreativ tekstforfatter på såvel oplysningskampagner som underholdende håndværker-sketches.
Sidst men ikke mindst er Anders Nielsen en af de fremmeste stemmer herhjemme i sin mission om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Dette gør han bl.a. med det populære virale opslag: ”Det er kun de dumme, der bliver håndværkere” fra 2018. Opslaget hænger i dag på Arbejdermuseet og bliver brugt som undervisningsmateriale på en lang række tekniske skoler landet over.